Home Nyheder Portugal har fundet køberen til TAP

Portugal har fundet køberen til TAP

0
SHARE

Portugals regering har udpeget brasilianske Synergy Aerospace, som den eneste potentielle køber.

Salget af TAP, der lider under en gæld i størrelsesordenen 1,2 milliarder Euro, er en del af statens forsøg på at kapitalisere sine værdier, som krævet af EU og IMF får et statslån på 78 milliarder Euro.

Synergy Aerospace er moderselskab for AviancaTaca og det selvstændigt drevne Avianca Brazil. AviancaTaca gruppen flyver over 100 ruter i 14 lande.

Transportminister Sergio Monteiro siger, at Portugal vil arbejde for en bindende købsaftale med Synergy Aerospace og håber at afslutte handelen i slutningen af 2012 eller starten af 2013.

Han fortæller, at 10 selskaber har vist interesse for købet, men nævner ingen navne. Det er kendt, at IAG og Lufthansa tidligere har udtrykt interesse for at overtage TAP.

Synergi Aerospace har de senere år lagt betydeligt konkurrencepres på Brasiliens to største flyselskaber, Gol og TAM fra LAT Airlines gruppen, og analytikere mener, at TAPs mange interkontale ruter mellem Europa og Brasilien er afgørende for salget.

TAPs flyflåde består af 55 Airbus fly og selskabet havde sidste år ni millioner passagerer.