Home Nyheder Politikerne vil styre DSBs togkøb

Politikerne vil styre DSBs togkøb

0
SHARE

Transportminister Henrik Dam Kris­tensen fortæller i en Berlingske, at udgangspunktet for beslutningen er sagen om de 83 skandaleramte IC4-tog, som har været 12 år undervejs og har kostet skatteyderne over fem milliarder kroner, selv om de stadig ikke kører, skriver business.dk.

 

Efter sommerferien vil han komme med et lovforslag, der sikrer, at regering og folketing bliver involveret direkte i køb af nye tog. Ministeren ønsker desuden, at fremtidige danske tog ’rent faktisk anvendes med succes i andre lande’ og han vil indføre ekstern og uafhængig kvalitetssikring ved købene.

 

Rigsrevisionen kritiserede i sidste uge, at DSB har ’undervurderet opgaven som togproducent’, og at ministeriet har ført et utilstrækkeligt tilsyn med DSB.

 

Kim Christiansen, trafikordfører for Dansk Folkeparti kalder det en udmærket idé, mens Venstres trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen understreger sin store tillid til DSBs nye direktør og bestyrelsesformand, men synes der er fornuft i et politisk medansvar.

Skrevet af Flemming Juul