Planlæggere venter flere møder

Syv af 10 mødeplanlæggere venter en stigning i antallet af møder i 2010 i forhold til 2009. I sidste års Mødebarometer var det kun halvdelen af planlæggerne, der troede på en stigning samtidig med, at de pegede på en markant udvikling i antallet af virtuelle møder.

Det er et af en række resultater af Kursuslex’ Mødebarometer 2010. Analysen giver desuden svar på følgende spørgsmål: Hvor holdes møderne? Hvilke andre lande kan komme på tale for fremtidige mødearrangementer? Hvordan er beslutningshorisonten for booking af mødesteder? Hvilken betydning har økologisk mad og miljømærkning? Hvilke krav stilles til der til teknisk udrustning til virtuelle møder? Hvor langt er man indstillet på at rejse til et mødested? Hvad betyder omgivelser og aktivitetsmuligheder? Hvor mange foretrækker utraditionelle mødesteder?

Mødebarometer 2010 bygger på svar fra 720 respondenter og er den mest omfattende analyse af det danske mødemarked i mange år. Det dækker både det private erhvervsliv, offentlige myndigheder og forenings- og organisationsverdenen, og hele spektret fra 10-50 deltagere op til mange hundrede. 83% af alle respondenter angiver enten at være beslutningstager eller at have ’stor indflydelse’ på valget.

Skrevet af Flemming Juul