Planlæg benzinkøbet

Det kan muligvis betale sig, at lade turen gå over Luxembourg eller at køre sydpå gennem Østeuropa. Det fremgår af FDMs nyeste prisliste over benzinpriser i de europæiske lande, skriver ekstrabladet.dk.

 

Er man på vej sydover gennem Tyskland og Østrig, kan det svare sig at køre økonomikørsel, så man når over grænsen til Østrig, hvor benzinen er 30 cent billigere pr. liter end i Tyskland. En optankning med 50 liter af de dyre dråber giver en besparelse på 112 kroner, hvis man vælger Østrig frem for Tyskland.

 

Billigst er brændstoffet i Polen, Tjekkiet og Ungarn og i Slovenien og Kroatien, der er rejsem¨ål for mange danskere, men holder man sig til Vesteuropa, så er brændstoffet billigst i Luxembourg med en literpris på 6,82 kr. for benzin og 6,60 kr. for diesel. Længere sydpå er det en fordel at vente med købet til man når Spanien, hvor prisen er relativt lav.

Skrevet af Flemming Juul