Home Nyheder Pilotstrejke dømt ’ulovlig’

Pilotstrejke dømt ’ulovlig’

0
SHARE

lufthansaLufthansa regner med, at selskabets flyvninger i dag, torsdag, praktisk talt er tilbage til det normale, efter piloternes strejke blev dømt ulovlig ved en lokal arbejdsret i Hessen.

I sin kendelse fastslår Frankfurts Hessen Arbejdsret, at den to-dages strejke den 8. og 9. april var en protest imod Lufthansas planer om at etablere egne lavprisselskaber, samt manglende godkendelse af en ny kollektiv overenskomst.

Ifølge arbejdsretten hører inkludering af spørgsmålet om etablering af lavprisselskabet Eurowings ikke under fagforeningens mandat og derfor fastslog dommer Michael Horcher at arbejdet skulle genoptages øjeblikkeligt.

“Strejken var klart også motiveret af Lufthansa Gruppens planer om etablering af af et lavprisselskab. Det er ikke et relevant emne for en strejke. Yderligere konstaterede arbejdsretten at fagforeningen Vereinigung Cockpit ikke var indstillet på en mægling i sagen, med mindre spørgsmålet om lavprisselskabet blev inkluderet i mæglingen”, hed det efter dommen.

Lufthansa måtte flyve efter sin reducerede plan onsdag den 9., men forventer fuldt program i dag, torasag den 10. september.