Pilot-kludder hos American Airlines

Ryanair er ikke ene om at have svært ved at planlægge ferier for piloterne. Nu har også American Airlines ’klokket’ i det og sendt så mange piloter på ferie i juletiden, at det rammer 15.000 flyafgange.

Det kaldes ’en teknisk fejl’ i Americans pilot planlægnings system, at det Texas-baserede flyselskab står med betydelig pilotmangel i julemåneden. Det har medført storm mod selskabet via de sociale medier, da fejlen blev offentlig kendt i går, den 29. november.

Ifølge Allied Pilots Association (APA), fagforeningen for American Airlines 15.000 piloter, beretter, at selskabet omtalte fejlen over for piloterne den 24. november og opdaterede meldingen den 28. november, hvor den blev beskrevet som ’betydelige huller’ i ferieplanlægningen og selskabets flyvninger. APA beklager sig over, at selskabet åbenbart har prøvet at redde situationen, uden at tage kontakt med fagforeningen.

Omkring 15.000 flyvninger i perioden 17. til 31. december bliver berørt af problemerne,, siger en talsmand for fagforeningen til avisen Dallas News.

American Airlines siger, at man arbejder intensivt på at tage sig af problemerne og forventer angiveligt at undgå aflysninger. ”Vi har reservepiloter til at hjælpe med flyvningerne i december og betaler piloterne, der byder ind på ’åbne’ afgange 150% af deres timebetaling. Vi beder APA om at hjælpe os i situationen og være med til at sikre, at vores passagerer bliver fløjet hen, hvor de ønsker i juleferien”, lyser det fra American Airlines.

IT-nedbrud lukker American Airlines

American moderniserer for milliarder

Ryanair lokker piloter ’hjem’ med bedre løn