Home Nyheder Penge at spare ved flyskifte

Penge at spare ved flyskifte

1
SHARE

Den korteste vej er den direkte rute, men det er ofte også den dyreste vej. Der er nemlig op til 40% at spare

på interkontinentale flyrejser, hvis man vælger at mellemlande undervejs frem for at flyve direkte. Det viser seneste udgave af Dansk Flyprisindex, der udgives af Travelmarket.dk.

 

De interkontinentale flypriser er steget gennemsnitligt 15% de seneste 12 måneder. Det viser Dansk Flyprisindex, der hver måned tjekker flypriserne på 10 udvalgte europæiske og interkontinentale destinationer. For eksempel:

 

Spar 3.440 kr. (41%) på en returflyvning fra København til Bangkok. Billigste mulighed fra København til Bangkok er Swiss via Zürich. Her skal der betales 4.888 kr. for en returbillet. Flyver man direkte med Thai Airways eller SAS, skal der betales henholdsvis 5.664 kr. og 8.328 kr. for en returbillet. Det betyder en besparelse på 3.440 kr. eller 41% mellem billigste mulighed med mellemlanding – og den dyreste direkte rute, som i dette tilfælde er SAS.

 

Spar 1.790 kr. (38%) på en returflyvning fra København til New York. Her er Iceland Express billigste mulighed med mellemlanding i Keflavik i Island. Her koster en returbillet 2.910 kr., mens der skal betales 4.700 kr. for en returbillet med SAS, hvis man ønsker at flyve direkte. Der kan også flyves direkte mellem København og New York med de to amerikanske flyselskaber Continental og Delta. Her vil priserne være henholdsvis 3.962 kr. og 4.622. Så i dette tilfælde vil der være en besparelse på 1.790 kr. svarende til 38% ved at vælge billigste rute med mellemlanding frem for den dyreste direkte rute.

Skrevet af Flemming Juul

1 COMMENT

  1. ja det er typisk
    jo flere omkostninger
    jo billigere
    det hele har altid virket lidt klodset, men det er jo ikke noget nyt

Comments are closed.