Home Nyheder Pendlere vil droppe direkte tog fra Helsingør til Sverige

Pendlere vil droppe direkte tog fra Helsingør til Sverige

0
SHARE
Pendlerklubben Kystbanens talsperson Michael Randropp Foto: News Øresund

Drop trafikken med Øresundstog fra Helsingør til Sverige og lad i stedet de svenske tog få Østerport i København som endestation.

Det var budskabet fra Pendlerklubben Kystbanens talsperson Michael Randropp, da han mødte transportminister Ole Birk Olesen.

På Pendlerklubbens Facebookside Broenlive taler han om sit syn på hvordan togtrafikken mellem Danmark og Sverige bør ændres. Togtrafikken fra Sverige over Øresundsbron bør fra og med 2019 have Østerport som endestation. Kun 3% af de rejsende fortsætter i dag med Øresundstoget efter Østerport.

Han peger på, at de resterende 97% vil få bedre tog, færre forsinkelser og bedre information om trafikken, hvis Øresundstogene deles op, så de svenskejede tog vender på Østerport mens de danskejede Øresundstog trafikerer Kystbanen op til Helsingør, skriver News Øresund.

Michael Randropp er talsperson for Pendlerklubben Kystbanen, som via to Facebookgrupper repræsenterer pendlerne på Kystbanen fra Helsingør til København samt pendlerne over Øresund.