Home Nyheder Pattaya vil ændre sin image

Pattaya vil ændre sin image

0
SHARE

Pattaya-Go-Go-GirlsPattaya i Thailand har gennem flere år lidt under sit image som ’sin city’ og opfattelsen af destinationen som hjemsted for sex-turisme.

Nu vil man satse på at udvikle Pattayas sportsfaciliteter. Turistminister Kobkarn Wattanavrangkul, siger, at Pattaya allerede har omfattende sportsfaciliteter, men kan gøre det endnu bedre.

Der er udmærkede tennisanlæg og golfbaner og desuden anlæg til motorsport, men området savner idrætsfaciliteter af international standard og svømmebassiner i olympiske mål.

“Ministeriet er overbevist om, at hvis regeringens planer om opgradering af byens sportsfaciliteter lykkes, vil det løfte Pattayas image fra blot at være en destination med natteliv.

Ministeren erkender, at det vil kræve betydelige investeringer i både sportsfaciliteter og infrastruktur at tiltrække internationale sportsevents og fastslår, at det skal ske i samarbejde med private interessenter.

Over ni millioner turister besøgte Pattaya i 2013, en vækst på 6,35% fra 2012. Der ventes et fald i 2014 på grund af urolighederne og perioden med undtagelsestilstand.