Home Nyheder PATA havde atter worldwide workshop

PATA havde atter worldwide workshop

0
SHARE
Fra PATA’s langruteworkshop i København er her hele bestyrelsen, dog uden formand Karin Gert Nielsen - fra venstre Flemming Sonne, Thai Airways, Nina Larsen, FDM Travel, Lene Guldmann fra Billetkontoret, Claus Bille, Sun Hotels, Mical Ambæk Turkish Airlines, June Nielsen fra Inter Travel, Morten Balk fra Lufthansa, Micky Maceiras fra Norwegian og Jan Møller fra Gouda Rejseforsikring.
Fra PATA’s langruteworkshop i København er her hele bestyrelsen, dog uden formand Karin Gert Nielsen – fra venstre Flemming Sonne, Thai Airways, Nina Larsen, FDM Travel, Lene Guldmann fra Billetkontoret, Claus Bille, Sun Hotels, Mical Ambæk Turkish Airlines, June Nielsen fra Inter Travel, Morten Balk fra Lufthansa, Micky Maceiras fra Norwegian og Jan Møller fra Gouda Rejseforsikring.

Over 225 rejsebureauagenter var på plads da PATA Danmark sidste uge afviklede sine to årlige langruteworkshops i Aarhus og København.

PATA havde i år flyttet den jyske del af langrute-workshoppen fra Billund Lufthavn til det nye Comwell-hotel i det centrale Aarhus. Ikke pga. utilfredshed med Billund Lufthavn, men i erkendelse af, at der kunne trækkes flere besøgende til ved at holde arrangementet i Aarhus. Og sammenkomsten i den jyske hovedstad trak i år 125 rejsebureauagenter.

I København havde Radisson Blu Falconer Hotel på Frederiksberg fået genvalg til at huse workshoppen. Her deltog over 100 agenter.

For at få ”aktiveret” rejsebureauagenterne havde PATA i år taget nyt initiativ. Ved check-in fik hver deltager et pas med de 32 udstillerne logo. Det var så op til agenterne at gennemføre samtaler med udstillerne for at få et stempel i passet. Agenter med mindst 10 stempler deltog i lodtrækningen om de mange præmier.

PATA-formand Karin Gert Nielsens kunne ikke deltage, så i hendes fravær bød PATA’s næstformand, landechef for Lufthansa-gruppen, Morten Balk, velkommen i København sammen med salgschef Claus Pedersen fra Radisson Blu Falconer.

Morten Balk omtalte de mange arrangementer, PATA har afviklet i år, og takkede bestyrelsen og ikke mindst June Nielsen fra Inter Travel for indsatsen omkring de to workshops. June Nielsen styrer PATA’s sekretariat og er bl.a. en væsentlig primus motor for organiseringen af PATA’s worldwide workshop.

Salgschef Claus Pedersen fra Radisson Blu Falconer sagde under torsdagens workshop, at Radisson, som tidligere omtalt hos standby.dk, trækker sig som operatør af driften af hotellet. Hvad hotellet så skal benyttes til, vidste Claus Pedersen endnu ikke.

Årets sidste PATA-arrangementer er begge samme dag, 10. november. I Aarhus fortæller Nikolaj Witte – sponseret af Billund Airport – på spisestedet Foodfein om Australien.

I København har PATA samme dato foredraget ”STØRST” med TV-journalist Peter Ingemann. Han tager deltagerne med bag kulisserne på STØRST-programmerne og viser bl.a. sjove klip, der ikke kom med på TV. Sammenkomsten er sponseret af Ferie i Forum. PATA Vest runder af med julefrokost i Aarhus 18. december.

PATA’s årlige Nytårskur bliver 7. januar i København, 3. februar holder forfatter og TV-journalist Leif Davidsen foredrag for PATA i København og 16. februar er det tid til årets Generalforsamling.

PATA kan kontaktes ved at maile til Sekretariat på: pata@pata.dk. Sekretariat er hos InterTravel, der i øvrigt netop er flyttet fra Frederiksholms Kanal 2 i København til Godthåbsvej 93A på Frederiksberg.