PATA Danmark atter vært for rejsebranchens største workshop

Med deltagelse af over 300 rejsebureauagenter i Billund og København stod PATA Danmark atter i slutningen af 2012 bag kæmpe workshop for langrute-destinationer med 58 udstillere.

PATA Denmark gjorde det igen – den største workshop i Norden startede 31. oktober i Billund Lufthavn. Anden afdeling var dagen efter på Nationalmuseet i København. Det var 7. gang, langrute-workshoppen blev holdt i Billund og 6. gang i København.

Datoerne for næste års langrute-workshops er klar, 30. oktober i Billund og 31. oktober, i København.

Karin Gert Nielsen, formand for PATA Danmark, bød begge aftener velkommen og sagde bl.a., at det ser rigtig godt ud for PATA Denmark: ”Vi har fået ny web-site, en facebook profil, og vi har netop startet en ny afdeling, PATA Vest.”

I spidsen for PATA Vest står marketing koordinator i Billund Lufthavn, Henriette Lauritsen, og Charlotte Boes fra rejsebureauet Unitas. Der kommer næste år mindst seks arrangementer i PATA Vest.

Ved workshoppen i Billund bød lufthavnens marketingchef, Jesper Klausholm, velkommen og fremhævede de mange fordele ved at flyve ud af Billund. Den største danskejede lufthavn har et opland på over to mio. potentielle kun, sagde han.

Næsten tre mio. forventes at flyve ud fra Billund i år, og Jesper Klausholm kunne også byde et nyt flyselskab velkommen, Air Arabia fra Marokko, der har valgt Billund til deres første entre i Skandinavien. Foreløbig kun med enkelt ugentlig flyvning fra 11. november til Marrakesh. Starten lover godt fortalte Mustapha Ajan, GSA i Danmark til Stand By: ”Vi har allerede solgt 40 procent af sæderne på den første flyvning.”

Det sidste ord i velkomsten i Billund Lufthavn fik Anders Ladefoged Mortensen, chef for Messecenter Hernings feriemesse. Han opfordrede til at besøge Ferie for Alle, som han har været ansvarlig for i otte år. Han havde flødeboller med, for som han sagde:

”De ser måske uskyldige ud, men når man først har smagt én, vil man have mere. Akkurat som når man har været på Ferie for Alle i Herning. I øjeblikket har vi over 1.000 udstillere til næste års feriemesse.”

Anders Lund Madsen stod for den humoristiske del af aftenens indslag til stor begejstring for de deltagende – i såvel Billund som København.

Foto: Fra PATA’s workshop i Billund, bestyrelsesmedlemmer i PATA, fra venstre Morten Balk, direktør for Lufthansa-gruppen i Danmark, PATA’s unikke sekretariatschef, June Nielsen, Lene Guldmann fra Billetkontoret, Karin Gert Nielsen, Billund Lufthavns vært, Jesper Klausholm, Mical Ambæk fra AeroSvit og Anders Lund Madsen.


LATAM er Sydamerikas største flyselskab

Pigerne kunne fortælle at selskaberne nu er slået sammen under et fælles brand LATAM. De tidligere brands beholdes dog – senere kommer beslutningen om, hvilken alliancen LATAM vil flyve i; chilenske LAN er i Oneworld, mens TAM har hjemme i Star Alliance.     Selskaberne har indgået codeshare-aftaler og koncentrerer sig nu om at koordinere fartplanerne, så samarbejdet kommer til at fungere mest effektivt. Et vigtigt hub i Europa bliver Madrid.

Foto: Med på workshoppen var Gunilla Widström, Sales Manager for LAN Airlines i Sverige og Danmark, til venstre, med Cristina Gil De Nascimento, Account Manager Nordic for TAM Airlines.


Nyt fra Air Berlin

Air Berlin ved Sales Manager Lina Nordlander havde besøg af tre videbegærlige medarbejdere hos det store erhvervsrejsebureau Via Egencia (tidl. Via Travel).

Lina kunne fortælle dem, at Air Berlin nu er medlem af Oneworld-alliancen. Alle priser er inklusive afgifter, og passagererne kan nu tjekke ind på internettet fra 30 timer og ned til to timer før afgang.

Foto: På billedet ses fra venstre Lis Færge, Merete Cortes, Lina Nordlander og Dorthe Falkenberg.

Foto: Til venstre Charlotte Lindholm, Atlantic Link, der havde besøg af Anne Mette Arp Nielsen og Bibi Kristensen begge fra Jesper Hannibal Topurs.

Foto: Hakan Nart, marketing manager for Turkish Airlines overbeviser Henriette Sørensen fra Blixen Tours om sit selskabs fortræffeligheder.

Foto: Frankel Anthony, Vietnam Airlines, havde en god snak med Jørn Hamp, Fokus Rejser.

Foto: Repræsentanten for Air Arabia, til højre, Mustapha Ajan havde store forventninger til flyvningerne ud fra Billund Lufthavn. Han blev hjulpet på standen af Adnan Ajan.

Foto: Aviareps havde tre stande på workshoppen her ses fra venstre Johnny Gardsäter, Jet Airways, Anne Klintfeldt, China Southern Airlines og Inger Gardsäter, Condor.

Foto: Glade smil hos Expedia til venstre Cimm Balslev med Mie Schou.

Foto: Camilla Kjær Breilev fra Gouda havde besøg af Lene Bugge, Spot on Travel.

Foto: To ”gamle” drenge i branchen fra venstre Morten Balk fra Lufthansa med Johnny Schou, Disvover the World Marketing.

Foto: Der var stor interesse for Malaysia på workshoppen. Her er indehaveren af Blixen Tours til højre Heine B. Sørensen med Carrie Chan, Holiday Villa, i midten og Ismail Khalid, repræsentant for Tourism Malaysia.

De 41 udstillere
De 41 udstillere på de to workshops var:

  • Aero Mexico
  • Air Berlin
  • Air Canada
  • Air France
  • Atlantic Link
  • Billetkontoret
  • Billund Airport
  • BMI
  • British Airways
  • California
  • China Southern Airlines
  • Coco de Mer Hotel
  • Condor
  • Dansk Vestindiske Øer
  • Discover America
  • Dubai Tourism
  • Egypt Air
  • Emirates
  • Exclusively Hotels
  • Expedia TAAP
  • Fairmont Raffles Hotels International
  • Ferie & Fritid i Bella
  • Finnair
  • Gouda Rejseforsikring
  • Gulf Air
  • Hahn Air
  • Hyatt
  • Iberia
  • Icelandair
  • India Tourism
  • Jet Airways
  • Kales Airline Services
  • KLM
  • LAN Airlines
  • LOT Polish Airlines
  • PATA Denmark
  • Qantas
  • Qatar Airways
  • SAS
  • Seychelles Touristboard
  • Singapore Airlines
  • South African Airways
  • South Australian Tourism Commission
  • SunHotels
  • TAM Airlines
  • Thai Airways
  • The Beaches of Fort Myers & Sanibel
  • Tourism Authority of Thailand
  • Tourism Australia
  • Tourism Malaysia
  • Travco LLP
  • Turkish Airlines
  • Ukraine International Airlines
  • United Airlines
  • Virgin Atlantic

Læs mere om PATA Danmark på foreningens hjemmeside, pata.dk, der netop har fået et flot nyt look.

PATA – Pacific Asia Travel Association – dækker turismeorganisationerne ud mod Stillehavet. PATA Danmark er en af 41 PATA-organisationer verden over.