Home Nyheder Passagererne skal styrke SAS

Passagererne skal styrke SAS

1
SHARE

SAS har en vision om at opnå excellence på selskabets kerneområder og styrke positionen som et forbillede i branchen. Visionen er et led i 4Excellence-strategien og en af metoderne er at involvere kunderne i udviklingsarbejdet.

”Kunden er i centrum for alt hvad vi foretager os, og de skal opleve, at det vi tilbyder giver størst værdi. Derfor har vi startet et nyt dialogforum, hvor kunderne kan fortælle os, hvordan vi bedst kan videreudvikle vores produkter”, siger Eivind Roald, koncerndirektør for salg og marked i SAS.

Dialogforum er et supplement til SAS’ nuværende dialog med kunderne, blandt andet i de månedlige kundeundersøgelser.

”Kunderne tester vores produkter hver eneste dag, de har mange interessante perspektiver og idéer, som er værdifulde for os”, siger Eivind Roald.

Det nye dialogforum bliver tilgængeligt via egen hjemmeside. Bag det ligger fænomenet ’crowd sourcing’, som SAS allerede har arbejdet med på projektbasis. I My SAS Idea kan alle foreslå idèer indenfor en række kategorier, blandt andet service, produkter, destinationer og EuroBonus. De idèer som får flest stemmer og kommentarer fra andre vil blive vurderet og analyseret af SAS.

Skrevet af Flemming Juul

1 COMMENT

Comments are closed.