Passagerer syge af antifrost-middel

Uheldet fandt sted i Seattle, hvor et Boeing 737-800 fly blev klargjort til start – blandt andet med afisning af vingerne. Kort efter blev flere passagerer svimle, fik sviende øjne og mærkede en stærk kemikalielugt i kabinen, skriver CNN ifølge epn.dk.

  

Der kom til at gå tre kvarter før passagerer og besætning kunne forlade flyet. Syv besætningsmedlemmer måtte på hospitalet sammen med flere passagerer, som dog hurtigt kunne udskrives igen – for flertallets vedkommende efter en øjenskylning.

 

Skrevet af Flemming Juul