Home Nyheder Paris er fortsat åben

Paris er fortsat åben

0
SHARE

paris-eiffel-tårn-ferie-frankrigTrods terrorangrebene 13. november er Paris stadig åben – og der er masser af øget sikkerhed, oplyser Paris turistkontors hjemmeside: parisinfo.com

Efter terroren 13. november har turister spekuleret over foranstaltninger i Paris, men alt er OK, oplyser parisinfo.com – grænserne er åbne. Alle lufthavne, banegårde og offentlig transport i Paris fungerer normalt. Men der må forventes længere ventetider i lufthavne.

Med få undtagelser er alle museer og seværdigheder åbne. Undtagelsestilstanden har ikke direkte indflydelse på besøgende i Paris. Foranstaltningen skal lette arbejdet for de franske sikkerhedsstyrker. Undtagelsestilstanden er gældende til udgangen af februar og 3.000 ekstra militærfolk er udstationeret på Ile-de-France i det centrale Paris.

Sikkerheden er blevet styrket i syv parisiske turistzoner, bl.a. Montmartre, Champs Elysées, Louvre og Notre Dame.

Der har været tredobling af politistyrken. Og den offentlige transport har også mærket øget sikkerhed med en fordobling af politipatruljerne i Metroen, på linje RER A mod Disneyland Paris og linje RER C mod Versailles, oplyser parisinfo.com