Home Nyheder På jagt efter Oregons sorte diamanter

På jagt efter Oregons sorte diamanter

0
SHARE
Oregon trøfler.

Jordbunden i den amerikanske delstat er fantastisk yngleplads for lokale trøffelarter, som giver europæerne kamp til stregen.

Oregontrøflen er eftertragtet i områdets fra-jord-til-bord ideologi, som med sin stramme fokus på lokale råvarer kan sammenlignes med vores egen nye nordiske mad. Som turist i Oregon er der rige muligheder for at prøve sig af som svampejæger på egen hånd eller med en lokal guide.

Ejeren af Temptress Truffles, Alan Hagens, giver et par insidertip til de nysgerrige, som kunne tænke sig at jage Oregons sorte diamanter.

”Willamette Dalen er et godt sted at starte, men faktisk kan man finde trøfler i stort set alle skove langs vestkysten. Douglasgran og høj fugtighed er de vigtigste vækstbetingelser. Normalt begynder trøffelsæsonen i november og kan løbe helt frem til juni”.

”I Oregon er der både hvide og sorte trøfler. De hvide gemmer sig tæt på jordbunden dækket af de fugtige trænåle og har en lidt granagtig smag. De sorte er sværere at finde og ligger ofte 20-30 cm under jorden”.
”Trøfler spredes udelukkende af dyrelivet – små gnavere, egern og rådyr. Trøfler kan ikke dyrkes.

Trøffeljagt er en skattejagt. Finder man bare en enkelt trøffel på sin første tur, har det været en god jagt.

Ifølge managing director for Travel Oregon i Skandinavien, Karin Gert Nielsen, er der hver lørdag på Portlands Farmers Market et kæmpe udvalg af trøfler i alle afskygninger fra trøffelsmør til trøffelkarameller. Derudover huser markedet et hav af boder, der bugner over med friske, lokale råvarer. Besøger man Oregon i januar, må man ikke snyde sig for den årlige trøffelfestival.