På efterårsferie med VisitDenmark

Halloween-i-Gudhjem-med-graeskar[1]VisitDenmarks hjemmeside giver et overblik over alle de sjove og spændende danske oplevelser, der venter i efterårsferien.

I VisitDenmarks guide til efterårsferien finder man hurtigt de oplevelser, som passer én. Ønsker man fart over feltet, så tag til Æreskøbing, der traditionen tro afholder sæbekasserally “Ærøskøbing Grand Prix”. Her kan børnene mærke suset, når de kan presse bilen op på hele 47 km/t. I København kan børnene få vækket fantasien, når ildsprudlende drager indtager Planetariet, der også byder på skattejagt blandt stjernerne.

Der er også masser af uhygge i bornholmske Gudhjem, der tager forskud på Halloween med “Gys i Gudhjem”. Man kan også besøge Naturhistorisk Museum i Århus, hvor døde dyr “vækkes til live”, og hvor du man kommer tæt på slanger, skeletter og dødbringende dyr.

Hør, hvordan dyrepasserne i Zoologisk Have passer de mange dyr. Mød en hel verden af kriblende krebsdyr i alle størrelser på Øresundsakvariet i Helsingør, og besøg Falkonergården i Frederikssund, hvor man kommer tæt på verdens mindste falkonerfugl og en af verdens største musvåger, når der er falkonerforevisninger. Man kan også køre med hestevogn, når Museumsgården Karensminde i Grindsted slår dørene op.

Ønsker man at vide mere om det skæbnesvangre nederlag i 1864, er der masser at lære på Historiecenter Dybbøl Banke, Besøg en rekonstrueret baraklejr fra 1864 og støb en kugle, lær at telegrafere og skriv et gammeldags foldebrev med blæk. Eller tag på Tøjhusmuseet i København, der besvarer spørgsmålet, om nederlaget var begyndelsen på det moderne danske samfund.