Home Nyheder Overvægtig ’stjal’ en plads

Overvægtig ’stjal’ en plads

0
SHARE

Southwest Airlines er havnet i lidt af et dilemma. Uanset hvorledes selskabet behandler overvægtige, pladskrævende passagerer, rammes selskabet af kritik. Tidligere på året blev selskabet kritiseret for at smide en overvægtig passager af flyet, fordi han ikke kunne være i et enkelt sæde. Nu bliver selskabet kritiseret for at lade en overvægtig besætte to sæder, så en ’normal’ passager måtte forlade flyet, skriver jp.dk.

 

Begivenheden fandt sted ombord i et fly, der skulle fra Las Vegas til Sakramento. Flyet var fuldt, og den passager, der havde købt den sidste ledige plads, måtte forlade flyet igen, fordi en 14-årig overvægtig rejsende havde brug for to sæder, skriver avisen Sacramento Bee.

 

Det fik den afviste passager til at klage til Southwest Airlines, hvorfra en talskvinde beklager forløbet, men henviser til, at personalet ombord ikke ønskede at ydmyge den overvægtige teenager yderligere.

Skrevet af Flemming Juul