Øget kontrol med sommerhusejere

g4406_main_01Naturstyrelsen undersøger, om udlejning af sommerhusene sker i overensstemmelse med loven, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Reglerne kræver, at private ejere af sommerhuse selv skal benytte huset med jævne mellemrum for at kunne udleje det. Naturstyrelsen tjekker løbende og laver omfattende kontroller med års mellemrum. Sidste gang var i 2011, da flere tusinde sager blev gennemtrawlet.

”Ved tilsynet  i 2011 så vi på cirka 3.000 sager på baggrund af det datagrundlag, vi fik fra Skat. Langt størstedelen var der ikke noget i, eller vi fik vi en dialog med ejeren om lovliggørelse”, siger kontorchef Christina Hovmand fra Naturstyrelsen.

Men der er også sager, hvor man ikke kan tale sig til rette. Ved den seneste kontrol var der omkring 50 sager, som endte i politianmeldelser, skriver epn.dk

Naturstyrelsen ser nærmere på de personer, der har flere sommerhuse, og sammenligner med oplysninger fra Skat med hensyn til lejeindtægten.