Øget EU-milliardstøtte til Femernforbindelse

femerntunnelEU opfordrer Danmark til at søge mere i EU-støtte, hvilket kan give milliard-besparelser på den samlede regning.

EU åbner for, at man fra dansk side kan søge betydeligt mere i EU-støtte til Femernforbindelsen end de 10% af anlægsomkostningerne, man hidtil har kalkuleret med, skriver epn.dk.

Dermed kan Danmark opnå en besparelse i milliardklassen på regningen, som pt. forudses at lande på over 40 milliarder kroner. Danmark skal senest til februar officielt ansøge om EU-støtten, og fra EU opfordrer man til, at Danmark sigter højere end 10%.

Udmeldingen kommer lige før den sidste del af det politiske spil om Femernforbindelsen går i gang. Transportminister Magnus Heunicke ventes at fremlægge anlægsloven for Folketinget inden årets udgang, og den forventes endeligt vedtaget i starten af 2015.