Nyuddannede betaler selv ferien

Ifølge avisen.dk er det dagpengereformen fra 2010, der nu kan mærkes. Tidligere havde de nyuddannede op til 15 dages feriedagpenge, men fra 1. maj 2011 skal de optjene retten til betalt fritid. Det giver staten 75 millioner kroner i 2012, skriver bt.dk.

 

Baseret på besparelsernes størrelse rammer de nye regler tusinder af nyuddannede. Alene Akademikernes A-kasse udbetalte før ændringen feriedagpenge til knap 1.000 nyuddannede om året.

 

Arbejdsmarkedspsykolog Einar Baldursson fra Aalborg Universitet mener, at alle har behov for tre ugers sammenhængende ferie, så krop og hjerne får ro. Uden pauser er risikoen for mental overbelastning meget større og øger risikoen for nedslidning.

 

I både i Akademikernes A-kasse og Dansk Sygeplejeråd frygter man, de nye regler får nyuddannede til at droppe ferien. Dansk Sygeplejeråd har 1.800 medlemmer, der rammes af de nye regler.

Skrevet af Flemming Juul