Home Nyheder Nyt værtspar i Grøften

Nyt værtspar i Grøften

1
SHARE
Det nye værtspar for Grøften i Tivoli er fra næste år ægteparret Dorte og Jacob Elkjær.
Det nye værtspar for Grøften i Tivoli er fra næste år ægteparret Dorte og Jacob Elkjær.

Restaurantejer og tidligere TV-kok Jacob Elkjær overtager driften af den over 140 år gamle restaurant Grøften i Tivoli.

Jacob Elkjær skal føre Grøften videre efter 70-årige Poul Eriksen stopper ved årets udgang. Jacob Elkjær kommer med 15 års erfaring som restauratør. Han lægger vægt på at fortsætte Grøftens traditioner med danske råvarer og personligt værtskab.

Jacob Elkjær kan nu se frem til at få nøglerne til Grøften, der i dag en af Tivolis ældste og mest traditionsrige restauranter med historie tilbage til 1874, hvor restauranten åbnede som Teatercaféen.

44-årige Jacob Elkjær er udlært kok og er indehaver af Restaurant Fænøsund og Restaurant Fænøsund Marina, begge i Middelfart. Han opgiver begge til fordel for Grøften.

Jacob Elkjær har før været souschef på Svinkløv Badehotel, privatkok på yacht i Caribien, samt fast TV-kok på Godmorgen Danmark på TV2.

Han siger i forbindelsen med overtagelsen: ”For mig er værtskabet i Grøften en mental egenskab, jeg sætter stor ære i at være nærværende. Jeg vil holde fast i den traditionelle danske stil i Grøften, hvor det gode håndværk med fokus på gode råvarer holdes i hævd.”

Poul Eriksen, der i over 20 år har drevet Grøften med succes, fortæller: ”Det er med stort vemod at sige farvel til alle de trofaste gæster og gode kolleger. Nu ser jeg frem til at deltage i årets Jul i Tivoli, hvorefter jeg i det nye år giver nøglerne videre til Jacob Elkjær, som jeg ønsker held og lykke.”

Med 29 restauranter, 14 fastfood butikker og fire barer er Tivoli ikke blot Købehavns største udbyder af spise- og madsteder, men også blandt Danmarks største udbydere af spisesteder på et sted.

Grøften havde sidste år omsætning på ca. 80 mio.kr. og er bl.a. kendte for den daværende rejsekonge Simon Spies’ mange eskapader – og det var også i Grøften, at Mogens Glistrup angiveligt nedskrev Fremskridtspartiets vedtægter på en papirserviet.

I øvrigt, skriver Politiken, er Tivoli i gang med at udvælge de restauranter og madboder, der skal fylde det 5.300 kvadratmeter store retail- og restaurantområde, som opføres på hjørnet af Vesterbrogade og Bernstoffsgade i København.

Ifølge Politiken er det sikkert, at Gorms Pizza, Restaurant Kul, Tapa del Torben Rodenberg og Torvehals-fiskefavoritten Hav2Go vil være at finde i Tivoli Food Court fra 2017.

1 COMMENT

  1. Det er da utrolig, at kun den ene af værtsparret bliver præsenteret i artiklen!!!

Comments are closed.