Home Nyheder Nyt statsejet selskab skal eje danske tog

Nyt statsejet selskab skal eje danske tog

0
SHARE

Transportminister Ole Birk Olesen vil oprette et nyt statsligt selskab, der i fremtiden skal overtage indkøb og ejerskab af de danske tog fra DSB.

Ministeren slår samtidig fast, at det nye selskab skal gøre jernbanesektoren klar til markant mere udbud af togtrafik: ”Det vil være med til at sikre statens langsigtede økonomiske interesser i forhold til materielplanlægning og ligebehandling af nye operatører, når togtrafikken udbydes”.

Dansk Folkepartis transportordfører, Kim Christiansen, bakker op om modellen: ”DSB er i dag en stor virksomhed med mange kasketter. DSB har ansvar for stationer, materiel og værkstedsfaciliteter og skal også være operatør. Jeg tror, det er vigtigt, at man får isoleret materieldelen i et selskab, som står for ejerskab og udlejning. Det vil gøre, at DSB ikke kommer i en situation, hvor man skal leje tog ud til en konkurrent. Det kan godt være, at det vil give et forkert billede af prisen”.

Regeringen har som mål at sende flere danske togstrækninger i udbud. Det fremgår af regeringsgrundlaget.

Når togtrafikken i Midt- og Vestjylland skal i udbud i 2020, bliver der mulighed for også at overtage trafikken på Svendborgbanen og på strækningen Vejle-Struer, som i dag betjenes af DSB.

LEAVE A REPLY