Home Nyheder Nyt samarbejde giver ekstra rejser

Nyt samarbejde giver ekstra rejser

0
SHARE

Sidste års regnvåde sommer skaber rift om sommerrejserne i år. Falk Lauritsen Rejser har skabt 3.000 ekstra rejser fra Billund til populære rejsemål i Grækenland og Tyrkiet.

”Vi har stor tillid til sommersalget, som er godt i gang. Allerede i slutningen af 2012 var der stor efterspørgsel i særdeleshed på de i forvejen populære sommerferiedestinationer som Rhodos og Tyrkiet”, siger direktør Søren Falk Lauritsen.
Rejsearrangøren har netop lagt to højsæsonfly til salg. De går fra Billund til Alanya i Tyrkiet hver lørdag og Rhodos hver søndag fra slutningen af juni til begyndelsen af august.

”Det er et supplement til det eksisterende program, og svarer til knap 3.000 ekstra rejser”, forklarer Søren Falk Lauritsen.

De ekstra rejser er blevet mulige af et nyt samarbejde mellem Falk Lauritsen Rejser og flyselskabet DAT – Danish Air Transport.