Home Nyheder Nyt partnerskab om Digitalt TurismeDanmark

Nyt partnerskab om Digitalt TurismeDanmark

1
SHARE

pc-på-ferieFlere års samarbejde om det digitale turisme-Danmark forsegles nu med stiftelsen af det nationale partnerskab Det Digitale Turisme Danmark.

Gennem to år har Dansk Turismefremme i samarbejde med VisitDenmark, Erhvervs- og Vækstministeriet og Danske Destinationer arbejdet på at sikre og videreudvikle dataindholdet i dansk turismes fælles database, GuideDanmark, en unik database med over 30.000 danske turismeprodukter.

Med regeringens anbefalinger til dansk turisme blev resultaterne af dette forarbejde stadfæstet med anbefaling af etablering af et partnerskab, der skal sikre digital turistinformation i international topklasse, oplyser Dansk Turistfremme.

Grundtanken bag partnerskabet er at eje, drive og viderudvikle GuideDanmark databasen. En database der gennem mange år er opbygget af de danske turistorganisationer men tidligere drevet af VisitDenmark.

”De lokale organisationer får nu i langt højere grad ejerskab, indflydelse og fri adgang til deres egen data ved at blive medlem af foreningen Det Digitale Turisme Danmark,” siger Dansk Turismefremmes bestyrelsesformand, Anne-Mette Knattrup, og tilføjer: ”Det er bl.a. vores opgave at sikre en gennemsigtig prisstruktur, så de lokale bidragsydere til GuideDanmark ikke skal overveje de økonomiske konsekvenser i forbindelse med udvikling af nye digitale projekter.”

1 COMMENT

  1. Dejligt foto, det er lidt svaert at se det digitale, men det goer da heller ingenting

Comments are closed.