Nyt forslag til EU fra Lufthansa/Austrian

Tirsdag indleverede selskabet så i Bruxelles et nyt forslag til EU. Herefter vil EU spørge flyselskaber i Europa om de mener, at Lufthansa og Austrian har givet sig nok – blandt andet når det gælder slots i lufthavnen i Wien.

 

”Vi er overbeviste om at vi når frem til en løsning”, lyder det fra Lufthansas talskvinde, Stefanie Stotz. Samtidig har det tyske selskab bedt de østrigske konkurrencemyndigheder om at udsætte den frist, man har sat for en endelig EU-afgørelse. Den er sat til den 1. august.

 

En talskvinde for myndighederne sagde tirsdag, at ”vi vil træffe en beslutning i denne uge omkring en udsættelse”.

 

Lufthansa har tidligere sagt, at man forbeholder sig retten til at afbryde købet, hvis EU ikke havde godkendt alt inden den 31. juli, en trussel, som man nu synes at frafalde.

Skrevet af Klaus Givskov