Home Nyheder Nye passagerregler for krydstogtskibe

Nye passagerregler for krydstogtskibe

0
SHARE

De nye regler blev vedtaget i juni og skal træde i kraft i 2012 for skibe og færger. Reglerne stiller krav om erstatning til passagererne i forbindelse med både forsinkelser og aflysninger og er således skrappere end EU-reglerne med hensyn til fly, hvor der kun stilles erstatningskrav ved aflysninger.

 

Der skal dog ikke betales erstatning, hvis forsinkelsen skyldes ekstreme vejrforhold. Så skal de blot forsynes med måltider så vidt det er muligt. Erstatningen er afhængig af forsinkelsens længde, og hvis den medfører behov for overnatning, skal rederierne betale op til 80 Euro pr. nat i op til tre nætter.

 

De nye regler fastlægger også, at handicappede ikke kan afvises udelukkende med deres handicap som begrundelse. Yderligere skal der stilles gratis assistance til rådighed i havnene under forudsætning af, at booking har fundet sted senest 48 timer inden rejsens start.

Skrevet af Flemming Juul