Nye medarbejdere

Pernille Blom tiltrådte 1. marts som bookingchef for Comwells nye konference fællesbooking. De seneste år har hun været ansvarlig for Comwells Revenue Management og stået i spidsen for udvikling og implementering af webbooking. Hun er t cand.merc. i økonomisk markedsføring fra CBS.

 

Maria Munkebo Petersen er 1. april ansat som salgskoordinator i konference fællesbooking. Hun har en uddannelse som serviceøkonom fra Dalum Uddannelsescenter og har tidligere arbejdet for Comwell som tjener og salgsassistent i Sønderborg. Hun kommer fra en stilling som bookingassistent for Zleep.

 

Gitte Hvidtfeldt er 1. marts ansat som teamleder for spaafdelingen på Comwell Borupgaard. Hun er nyuddannet fra Cidescos Internationale kosmetologskole med praktik på Comwell Borupgaard. Tidligere har hun uddannet sig til Interior Designer i London.

 

Bo Voergaard tiltrådte 1. marts som supervisor i restauranten. Han har mange års erfaring i branchen og har bl.a. arbejdet på Hotel Marienlyst i Helsingør og Sletten Kro i Humlebæk. Desuden har han arbejdet en periode i ejendomsmæglerbranchen.

 

16. marts 2009 tiltrådte Comwell Rebild Bakkers nye konference- og restaurantchef Henrik Nothlev. Han har en bred erfaring fra restaurant- og servicebranchen med en uddannelse som kok, fire år som steward ved SAS, selvstændig med Cafe Blicher i Randers, kundechef for 20 personalerestauranter i Jylland og på Fyn samt forpagter af Rebild Vandrerhjem. Hans primære opgave vil være daglig drift af konferenceafdelingen, sparringspartner for restauranten, samt salg og afvikling af kurser, konferencer og fester.

Skrevet af Flemming Juul

Nye medarbejdere

Mette Eichen Harms, er ansat som salgskoordinator i Comwell a-s. Hun skal arbejde med dybdesalg, og have ansvar for udarbejdelse af samarbejdsaftaler og koordinering af messedeltagelser. Hun kommer fra stillinger som salgskoordinator, salgskonsulent og indkøbsassistent i forskellige virksomheder.

 

Johnny Nørremark er ansat som salgskonsulent i Comwell a-s og får sin daglige gang på Comwell Rebild Bakker. Han bliver ansvarlig for opsøgende salg i Århus og omegn. Han har baggrund fra erhvervsrejsebureauer og har senest været afdelingsleder i Nybolig i Børkop og Brejning.

 

Camilla Erstrup, er ansat som spa-designer i Comwell a-s og skal ’sælge’ Comwells spahoteller og koordinere spabookinger. Hun er uddannet receptionist fra DGI-Byen og kommer fra en stilling som bookingassistent på Hotel Square.

 

Flemming Goldbæk er ansat som salgschef i Comwell a-s, hvor han i tre år har arbejdet som Key Account Manager. Han har tidligere været teamleder hos Dancenter.

 

Thomas Pedersen er ansat som receptionschef på Comwell Kellers Park. Han kommer fra stillingen som receptionssouschef. Han er uddannet serviceøkonom.

 

Hanne O. Jensen, er ansat som køkkenchef på Comwell Middelfart. Hun har været i Comwell siden 1990, og på Comwell Middelfart har hun arbejdet som køkkensouschef.

Skrevet af Flemming Juul