Home Nyheder Nye ejere af Avis og Budget

Nye ejere af Avis og Budget

0
SHARE

Avis og Budget drives i Norge, Sverige og Danmark af selskaberne Liva Bil AS (Norge), Riksbilar AB (Sverige) og Biludlejning i Danmark AS, Biludlejning i Danmark Leasing AS og Mandarin AS (Danmark).

 

Totalt har virksomheden en flåde på ca. 15.000 biler, hvoraf ca. 8.000 er fordelt på egne udlejningskontorer og ca. 7.000 biler lejes ud gennem netværk af franchisekontorer. Udlejningsnetværket har 400 kontorer i Skandinavien med en samlet lejeomsætning på 1,4 milliarder norske kroner.

 

Selskabet RAC Holding AS er den nye ejer af den skandinaviske biludlejningsvirksomhed, og ejes med 51% af Pett Kjede og Service Kontor AS og 49% af Dag Andre Johansen AS.

 

Dag Andre Johansen vil fortsætte som daglig leder af den skandinaviske biludlejningsvirksomhed efter overtagelsen. Han har mere end 15 års erfaring i virksomheden, med 5 år som salgs og marketingdirektør i Norge, 5 år som adm. direktør i Norge og de seneste 5 år som topchef for Skandinavien.

Skrevet af Flemming Juul