Nydesignet færge til Køge-Bornholm rute

Den nye fragt- og passagerfærge skal bygges hos det finske værft Rauma Marine Constructions.

Den nye fragt- og passagerfærge skal bygges hos det finske værft Rauma Marine Constructions.

Mols-Linien har bestilt en ny fragt- og passagerfærge hos finske Rauma Marine Constructions. Den skal indsættes på Rønne-Køge ruten 1. september 2018, fremgår det af en meddelelse til fondsbørsen.

”Den nye 158 meter lange Ropax-færge bliver designet og optimeret til sejlads på Østersøen og får en kapacitet på 1.500 lastemeter med to vogndæk, ligesom den kan tage op til 400 passagerer og får et komplet serviceudbud ombord.

Mols-Linien vandt i maj udbuddet om to ruter til Bornholm, og kontrakten med Transport- og Bygningsministeriet blev underskrevet tirsdag. På ruten Ystad-Rønne vil at Mols-Linien anvende en hurtigfærge af samme type, som bruges på ruterne over Kattegat.

Rederiet Færgen, der har ruterne til og fra Bornholm i dag, klagede over afgørelsen efter tildelingen af kontrakten i maj, og det udsatte selve underskrivelsen af kontrakten, men Klagenævnet for Udbud har  afgjort, at klagen ikke skal have opsættende virkning.