Home Nyheder Ny spansk turistchef i Danmark

Ny spansk turistchef i Danmark

0
SHARE
Raúl Castro Cano og Juan Francisco Cervero.
Raúl Castro Cano og Juan Francisco Cervero.

Den Spanske Stats Turistbureau i Danmark har taget afsked med direktør Juan Francisco Cervero og sagt goddag til den nye direktør, Raúl Castro Cano.

Efter over fem år i spidsen for Den Spanske Stats Turistbureau i Danmark vender Juan Francisco Cervero tilbage til Madrid. Juan Francisco er meget taknemmelig for den hjælp og det samarbejde, som han har oplevet. Han siger, at han forlader posten med meget gode minder fra sit ophold i København.

Juan Francisco Cervero bliver afløst af Raúl Castro Cano, som er uddannet i statskundskab ved universitet Complutense i Madrid. Raul Castro har siden 2006 haft forskellige stillinger i den spanske stat og har bl.a. varetaget opgaver inden for offentlig administration og markedsanalyse i turistsektoren.

Den Spanske Stats Turistbureau i Danmark hører under statsadministrationen TURESPAÑA. Netværket af udenlandske turistkontorer består 32 afdelinger i 25 lande.

For første gang var der sidste år over en million danske besøgende i Spanien. Også sidste år satte Spanien rekord i antallet af udenlandske turister – tallet endte næsten på 65 millioner.

Sidste år så Spanien et samlet udenlandsk besøgstal på ca. 64.995.275,det var 4,3 millioner flere end i 2013. De tre mest besøgte turistdestinationer i 2014 var Catalonien (bl.a. Barcelona) med 16.814.199 udenlandske besøgende, De Kanariske Øer med 11.475.211 og De Baleariske Øer (f.eks. Mallorca) med 11.367.224.

Danskerne satte sidste år besøgsrekord i Spanien med 1.054.188 danske ankomster, syv pct. flere end i 2013. ”Det er første gang med over en mio. danske ankomster til Spanien,” siger Mariu Vallejo, markedsanalytiker på Den Spanske Stats Turistbureau i Danmark, til standby.dk.

Danskernes foretrukne rejsemål er fortsat De Kanariske Øer, 31 pct., Andalusien (med bl.a. Costa del Sol, Sevilla, Cordoba, Granada osv.), 22 pct., de Baleariske Øer, 21 pct., og Catalonien, 16 pct.