Home Nyheder Ny salgschef i Norden

Ny salgschef i Norden

0
SHARE
Simen Opsahl.

Simen Opsahl er ansat som Head of Sales for RCL Cruises Ltd i Norden. Han har lang erfaring fra forskellige salgsroller internt i RCL, samt tidligere erfaring fra andre rejseoperatører som Globetrotter (Thomas Cook), og Wikstrøm Reiser.

Simen Opsahl har ni års erfaring fra forskellige leder- og salgsroller i RCL, og tiltrådte som Head of Sales Nordic den 1. august. I sin nye stilling har han det overordnede salgsansvar for de tre brands Royal Caribbean International, Celebrity Cruises og Azamara Club Cruises i Norden. Han vil lede et team af sælgere, og selskabet beholder sin struktur med Country Sales Managers pr. land.

”Hans omfattende erfaring gør ham rigtigt godt rustet til at styrke vores distribution og øge vores salg i Norden. Vi oplever en meget positiv vækst, og i et globalt perspektiv er vi en region som selskabet ønsker at satse på”, siger adm. direktør Mats Jacobsson.