Ny rådgiver hos Sol og Strand

Louise Poulsen.

Louise Poulsen, Tuse Næs, er 1. december tiltrådt som ny rådgiver hos Sol og Strand i Odsherred.

Her skal hun primært opsøge nye sommerhuse samt servicere og rådgive eksisterende udlejere.

Louise Poulsen har hele sit arbejdsliv beskæftiget sig med salg og kundeservice, hvoraf 10 år i IT-branchen. Hun begyndte i 1992 som salgsassistent og har siden arbejdet som blandt andet salgskonsulent, teamleder og butikschef.