Ny marketing manager

Katrine Høgsberg.

Katrine Høgsberg er ansat som ny Marketing Manager hos Best Western Hotels & Resorts, hvor hun vil indgå i det skandinaviske team med fokus på de danske hoteller.

Hun har en solid baggrund fra forskellige reklame- og mediehuse. Senest har hun gennem fem år været Content manager hos Berlingske Media.

”Vi har høje forventninger til samarbejdet med Katrine. Hendes faglige og personlige profil gør hende i stand til, i samarbejde med vores medlemshoteller, at fastholde og videreudvikle vores markedsplatform ’hotels for locals’”, siger Søren Nystrøm, Country Manager i Danmark for Best Western Hotels & Resorts.