Home Nyheder Ny hoteldirektør på Comfort Hotel Vesterbro

Ny hoteldirektør på Comfort Hotel Vesterbro

0
SHARE
Jesper Olesen
Jesper Olesen

Jesper Olesen er ansat som hoteldirektør på det nyrenoverede Comfort Hotel Vesterbro. han tiltrådte stillingen den 24. august.

Han har over 20 års erfaring fra hotelbranchen og har arbejdet i 10 år for hotelkoncernen Nordic Choice Hotels, som ejer Comfort-kæden.

Jesper Olesen kommer senest fra stillingen som adm. direktør for Strand & Badehotel Marienlyst i Helsingør. Og har bred erfaring i hoteldrift, blandt andet fra Quality Airport Hotel Dan og Quality Hotel Marina.

-Jesper er en stærk og moderne leder, som er dygtig til at skabe vinderteams. Han vil sammen med teamet på hotellet få sat Comfort Hotel Vesterbro på kortet i København”, siger driftsdirektør for Comfort Hotel, Pernilla Anderson.

I 2015 har Comfort Hotel Vesterbro totalrenoveret alle 400 værelser og fået ny lobby, restaurant og bar. Gæsterne vil opleve en uformel og social atmosfære, og en hyggelig og afslappet service i baren og hotelrestauranten Plectrum, som drives af Andreas Pieplow. Herudover har hotellet fem moderne mødelokaler med udgang til gårdhaven.