Ny hotelchef for Scandic Copenhagen

Morten Nielsen.

Morten Nielsen.

Scandic Copenhagen med 486 værelser i 18 etager og godt 1.500 kvadratmeter konferenceafdeling, har fået en ny hotelchef.

Morten Nielsen er udnævnt pr. 1. september 2015, og havde frem til da stillingen som receptionschef. Han har bidraget stærkt til den daglige ledelse og drift i receptionen siden maj 2012. Inden da kom han fra en rolle som receptionschef på Imperial Hotel.

”Med udnævnelsen skal han være med til at sikre fortsat udvikling og fokus på den daglige drift. Jeg er overbevist om, at Morten, der netop har afsluttet Scandic Business School Talent program, med sin erfaring vil styrke Scandic Copenhagen”, siger Kirsten Glente Grindsted, hoteldirektør Scandic Copenhagen.