Ny finanschef i SAS

Den nuværende CFO, Mats Lönnqvist, fortsætter frem til den 1. april for at sikre en god overlevering af opgaver og ansvar.

 

”Jeg blev rekrutteret til en speciel opgave i december 2008, som jeg nu mener er ved at kunne afsluttes”, siger Mats Lönnqvist.”SAS finansielle platform er sikret, den leveres ifølge CoreSAS programmet og vi kunne ved præsentationen af resultatet for 2010 konstatere, at vores underliggende virksomhed nu er lønsom og at der er forudsætninger for et positivt resultat i 2011. Jeg mener derfor, at det er naturligt at træde tilbage, når SAS er på vej ind i en ny fase.

 

”Jag har kun arbejdet sammen med Mats Lönnqvist en kort tid, men jeg kan se, at han har været en central skikkelse i at føre SAS gennem en svær tid og har skabt en stabil basis”, siger Rickard Gustafson, SAS koncernchef. ”Han har gjort en storartet indsats. Jeg beklager men respekterer hans beslutning om at forlade selskabet nu, og er samtidig glad for, at vi i Göran Jansson har haft held til at finde en kompetent efterfølger.

 

Göran Jansson er 52 år, civiløkonom fra Stockholms Universitet og tidligere autoriseret revisor. Han kommer fra forskellige aktiviteter som konsulent og bestyrelsesposter.

 

”Han er en erfaren CFO med gedigen baggrund fra flere brancher og børsnoterede selskaber. Han har en solid og forretningsmæssig erfaring fra ledelsesarbejde i internationale selskaber. Blandt andet har han været CFO og vice koncernchef i Assa Abloy i knap ti år”, fortæller Rickard Gustafson.

 

”SAS er et ganske enestående selskab. De seneste år er der gjort et enormt arbejde for at skabe en platform for fremtiden.  Jeg ser frem til at bygge videre på dette arbejde og sammen med ledelsen og medarbejderne i SAS at sikre en langsigtet lønsomhed og fremgang”, siger Göran Jansson.

Skrevet af Flemming Juul