Ny færge til DFDS Seaways Dover-Calais

dover calais’Côte des Flandres’ blev indsat på ruten onsdag aften efter at være helt ombygget til DFDS standard ligesom søsterskibet ’Côte des Dunes’, der blev indsat 9. februar.

Skibene er nu udrustet med moderne passagerfaciliteter som Lighthouse café, restaurant 7Seas og en stor butik, samt store legearealer til børnene.

Renoveringen har også tilført flere faciliteter for professionelle chauffører i det såkaldte Road Kings område, der byder på bademuligheder, chaufførrestaurant med gratis varme måltider og en særlig lounge med eget udendørs dæk-areal.

Med ’Côte des Flandres’ har DFDS øget sejladserne mellem Dover og Calais til op til 30 om dagen. Kombineret med DFDS tre færger på ruten Dover-Dunkirk, driver DFDS nu seks skibe på Dover Strædet med op til 54 daglige sejladser.