Home Nyheder Ny debat om Banedanmarks signalprojekt

Ny debat om Banedanmarks signalprojekt

0
SHARE

I morgen, onsdag, skal Banedanmark levere en samlet indstilling og orientering til Folketingets Transportudvalg om, hvordan det går med Danmarks største IT-projekt – nye signaler på jernbanen – hvor prisen er steget fra 16 til 20 milliarder kroner og er flere år forsinket.

Ifølge Økonomisk Ugebrev er endnu en milliardregning på vej. Indstillingen fra Banedanmark sker på baggrund af et såkaldt review af hele signalprogrammet, som transportminister Ole Birk Olesen bestilte i juni 2017. Det er udført af Deloitte i samarbejde med Banedanmark og ansatte i Finansministeriet.

Spørgsmålet er, om der skal ske en ny-planlægning af projektet, hvor det ved en ’grundig kortlægning’ vurderes, om de nuværende budgetter er realistiske. Det samme gælder for, om tidsplanen kan overholdes, skriver business.dk.

Økonomisk Ugebrev har tidligere beskrevet, at det stærkt forsinkede projekt betyder, at der kun kan køre ét tog i timen hver vej, når den nye højhastighedsjernbane mellem København og Ringsted åbner. Et projekt til ni milliarder kroner.

Ny forsinkelse truer Banedanmarks signalprojekt

Rigsrevisionen gransker Banedanmark

Banedanmark under skærpet tilsyn

LEAVE A REPLY

3 + eight =