Ny chef for Sverigeflyg

Christer Paulsson.

Christer Paulsson er udpeget som ny adm. direktør for Sverigeflyg, hvor han afløser grundlæggeren Michael Juniwik, der i stedet bliver kommerciel chef for Braathens Aviation. 

Han får dermed det overordnede ansvar for Sverigeflyg og Malmö Aviations kommercielle samarbejde og skal arbejde tæt sammen med Christer Paulsson på Sverigeflyg og Björn Lundberg, der er kommerciel chef for Malmö Aviation.

Christer Paulsson, der er grundlægger og chef for Kullaflyg, overtager ansvaret for Sverigeflyg samtidig med, at han er adm. direktør for Kullaflyg. Den daglige ledelse af Kullaflyg overtages af Torbjörn Gregorioff som COO.

Christer Paulsson startede Kullaflyg sammen med Michael Juniwik.

Sverigeflyg er sammenslutningen af syv lokale flyselskaber og driver fra Bromma seks permanente indenrigsruter med selskaberne Blekingeflyg, Flysmåland, Golden Air, Gotlandsflyg, Kalmarflyg, Kullaflyg og Sundsvallsflyg. Sverigeflyg er en del af Braathens Aviation.