Home Nyheder Ny bestyrelsesformand i Stand By Publishing

Ny bestyrelsesformand i Stand By Publishing

0
SHARE

”Jeg har gennem adskillige år fulgt Stand By på afstand gennem mit virke i rejsebranchen. Og da virksomhedens ejere bad mig træde til som bestyrelsesformand, så jeg det som en spændende udfordring, siger Axel Chr. Rasmussen.

”Chefredaktionen og ejerkredsen har bedt mig træde til som arbejdende bestyrelsesformand, og det er særligt med henblik på at aflaste administrativt, så der bliver mere fokus på at forbedre og udvikle de eksisterende publikationer og web-sites, samt produktudvikling i al almindelighed.  Christian og jeg har kørt et parløb i den seneste måneds tid for at prøve samarbejdsformen af, og den ser ud til at fungere fint”.

”Vi har fået et par udfordringer, som trænger til at blive adresseret, og i den forbindelse har vi søgt efter ekspertise. Med Axel Chr. Rasmussen har vi fået en af rejsebranchens mest erfarne folk på banen og i tilgift en bestyrelsesformand, som er vant til at tænke skandinavisk og internationalt. Det ser vi som en stor gevinst for virksomheden”, siger chefredaktør Christian Peschardt.

Efter Axel Chr. Rasmussens tiltrædelse består bestyrelsen af de to aktionærer i virksomheden, Lars Thuesen og Christian Peschardt, samt den nytiltrådte bestyrelsesformand. I samme forbindelse samordnes bestyrelsen i datterselskabet Skandinavisk Bladforlag A/S, således at bestyrelsessammensætningen er ensartet.

Direktionen i begge virksomheden udgøres fortsat af Christian Peschardt.

Skrevet af Redaktionen