Nu er hele Egypten åben for turister

Til og med torsdag blev ikke nødvendige rejser til Cairo, Alexandria og Suez frarådet af Udenrigsministeriet, skriver borsen.dk.

Der er dog stadig udgangsforbud fra midnat til klokken seks om morgenen i hele landet og besøgende opfordres til at holde sig på afstand af demonstrationer og udvise særlig forsigtighed i det nordlige Sinai, nær grænsen til Gaza.

Rejsebureauerne glæder sig over lempelsen og flere er klar til at genoptage aktiviteterne i landet, som sidste år havde besøg af flere end 135.000 danskere.

Skrevet af Flemming Juul