Norwegian udvider langruteflåden

norwegianNorwegian leaser yderligere to nye Boeing 787-9 Dreamliners hos selskabet AerCap. De skal efter planen leveres i 2018, så selskabet vil have 40 Dreamliners i langdistanceflåden i 2020.

”For at kunne tilbyde nye ruter og gøre langdistanceoperationen mere konkurrencedygtig er vi afhængige af flere nye fly. Langdistanceoperationen er afgørende for den globale vækst og Dreamlineren er et fantastisk fly med høj passagerkomfort, lang rækkevidde, lavt brændstofforbrug og mindre udslip,” siger adm. direktør Bjørn Kjos.

I de snart tre år med interkontinentale flyvninger har belægningen i gennemsnit ligget over 90%, hvilket beviser den store interesse for billige billetter mellem Europa og USA og Europa og Asien.

Norwegian har i dag otte fly af typen Boeing 787-8 Dreamliner og et B787-9 i flåden.