Norwegian Reward runder fire millioner

norwegianNorwegians loyalitetsprogram, Norwegian Reward, når i dag op på fire millioner medlemmer. 450.000 er danske, og derudover er der et stort antal internationale medlemmer.

”Vi er meget tilfredse med, at fire millioner har valgt at blive medlem. Vi ser en stor medlemsvækst i nye markeder, særligt i England og Spanien, og fordelsprogrammet vokser med omkring 750.000 medlemmer hvert år. Loyalitet er vigtigt for os, og vi gør vores yderste for at give passagererne mest valuta for pengene”, siger Norwegian Reward-chef Brede Huser.

I 2015 lanceredes flere nye kundefordele, hvilket har gjort programmet mere fleksibelt for medlemmerne. Hver gang medlemmer flyver eller booker hotel eller lejebil hos udvalgte leverandører, tjener de CashPoints, der kan bruges til at bestille flybilletter uden restriktioner.

”Optjente CashPoints kan bruges, når passagererne vil, til hvilke produkter de ønsker, og alle sæder er lige så tilgængelige for dem, som betaler med CashPoints som for alle andre. Det er unikt sammenlignet med andre loyalitetsprogrammer”, siger Brede Huser.