Norwegian fortsætter mellem USA og Caribien

norwegian crewSæsonruterne mellem USA og de fransk-caribiske øer Guadeloupe og Martinique fortsætter hen over sommerfartplanen.

Efter en succesfuld vinter mellem USA og Caribien har Norwegian valgt at fortsætte ruterne ind i næste vinterprogram i stedet for at parkere flyene, som mange andre gør i lavsæsonen. Ruterne udgår fra New York, Boston og Baltimore/Washington.

”Efterspørgslen har været rigtig god og både amerikanere, fastboende på øerne, samt rejsende fra Europa har benyttet sig af ruterne,” siger Thomas Ramdahl, kommerciel direktør i Norwegian.

Ud over Guadeloupe og Martinique flyver selskabet også fra Skandinavien og London til caribiske Puerto Rico og fra København til St. Croix.

Med 38 direkte ruter mellem USA og Europa er Norwegian det ikke-amerikanske flyselskab, som tilbyder flest ruter ud af USA. Flyselskabet lancerede i sidste uge tre ny ruter mellem USA og Paris med start til sommer.