Norwegian flyver alligevel til Berlin

Egentlig havde Norwegian besluttet at stoppe flyvningerne mellem København og Berlin. Selskabet meddelte i sidste uge, at man fra vinterhalvåret ikke længere ville flyve ruten, som også SAS, airberlin og easyJet flyver.

Men så kom meddelelsen tirsdag om, at airberlin er gået i betalingsstandsning, og vil Norwegian alligevel fortsætte flyvningerne til den tyske hovedstad.

”Vi kigger løbende på konkurrencesituationen, og det var medvirkende til, at vi traf beslutningen om ikke at videreføre flyvningerne til Berlin. Men nu er der sket en ny udvikling, som gør, at vi fortsætter”, siger Daniel Kirchhoff, informationschef for Norwegian i Danmark til Ritzau.

”Vi ser i første omgang frem til at fortsætte flyvningerne mellem København og Berlin i vinterprogrammet, og så må vi analysere situationen ud fra efterspørgsel og konkurrencesituation, når vi kommer længere frem”, siger han.

Norwegian flyver i vinterhalvåret seks gange retur mellem København og Berlin hver uge.