Nordmænd sætter rekord i Danmark

nordmænd i danmarkI 2015 satte nordmænd rekord for antal overnatninger i nabolandet Danmark og bookede 2,6 millioner overnatningsdøgn. 

”Danmark har altid haft en speciel plads i nordmænds hjerter, hvilket kan være både en udfordring og en fordel”, præciserer turistchef i VisitDenmark Norge, Vidar Mørch. “Nordmænd er i høj grad på jagt efter unikke ferieoplevelser, og det at de fortsat vælger Danmark tyder på, at attraktionerne og produkterne udvikler sig i takt med trenden.”

Tallene fra Danmarks Statistik viser, at de områder, som øger mest, er destinationer, som tidligere har været relativt udyrket land for nordmænd, som Fyn og Sydvestjylland.

Totalt var antallet af norske overnatninger i Danmark 2.639.482 i 2015, en vækst på 116.804 fra 2014.

“Nordmænd vil altid elske de danske klassikere som København og Nordjylland. Men samtidig med, at vi fortsat vælger brede sandstrande, Nyhavn og Legoland, øges interessen for, hvad Danmark ellers kan byde på,” forklarer Vidar Mørch.

Pia Buen, salg- og markedsansvarlig i Novasol Norge, bekræfter, at nordmænd i større grad udforsker nye sider af Danmark. Indtil videre i 2016 er der en vækst på 22% i bookinger på Fyn, og Vestsjælland ser ud til at lægge an til en vækst på 20%. Antal bookinger i Nordjylland steg i 2015, og Djursland er fortsat det område, hvor flest nordmænd bestiller feriehus – hele 30% af Novasols gæster booker her (tal fra Dansommer og Novasol).