Noma 2.0 er dyr og udsolgt

Kuvertprisen er 2.250 kroner uden vin. Der skal betales forud, men på åbningsdagen for salget var der udsolgt på en halv time, beskriver eater.com. Under 15 timer senere var alle borde til og med april revet væk. 

Det nye Noma åbner den 15. februar på den nye adresse på Refshalevej og konceptet er, at menuen deles i tre sæsoner – én for fisk og skaldyr, én for planteriget og én for vildt og skov, skriver jyllands-posten.dk.

Som noget nyt introduceres studierabat. 10% af de 40 pladser sælges til studenterprisen 1.000 kroner inklusive juice- eller vinmenu. Med et studiekort, kan man komme på venteliste, hvor der trækkes lod om borde med rabat.

Noma 2.9 har sit eget by-landbrug og er årets store gastronomiske nyhed, efter en tid kun har ladet sig se ved pop-ups i Tokyo, Sydney, Tulum i Mexico og Under Broen i København.

Noma skriver på Facebook, at man vil fokusere på skaldyr, fordi de er på deres højeste i de kolde måneder. Den næste sæson, der åbner i maj, får fokus på grøntsager.

Noma-succes ’down under’

Noma i Sydney fik alt udsolgt på fire minutter

Noma lukker i 2016