Nimb Bar er verdens 3. bedste bar

’World’s Best Bars’ har kåret Nimb Bar som verdens 3. bedste bar og tilmed den eneste danske bar på årets Top 100.

“Jeg er umådelig glad for den fornemme 3. plads. Vi har gennem de seneste år arbejdet på at gøre Nimb Bar til noget helt unikt, derfor er det selvfølgelig en cadeau til vores team, at den internationale guide og tilmed brugerne har kåret Nimb Bar som en af verdens bedste,” siger Nimbs direktør Christophe Delabarre.

World’s Best Bars har anmeldelser og beskrivelser af flere tusinde barer verden over, og eksperter og brugere af sitet kårer hvert år de 100 bedste på verdensplan. I deres begrundelse fremhæver de den unikke atmosfære i Nimb Bar samt signaturdrinken: The Sloe Gin Fizz.

Nimb Bar ligger på 1. sal i Nimb-bygningen og er åben for alle fra kl. 17:00 til kl. 24:00. Der er indgang via Nimb Hotel.