Home Nyheder New York vil bruge milliarder på lufthavne

New York vil bruge milliarder på lufthavne

0
SHARE
LaGuardia.
LaGuardia.

New York bruger i disse år 17 milliarder dollars på at forbedre storbyens infrastruktur – et ikke fastsat milliardbeløb skal bruges til at forbedre New Yorks to lufthavne, LaGuardia og JFK.

JFK og LaGuardia drives af Port Authority of New York and New Jersey – de havde sidste år 77 mio. passagerer.

For at skaffe plads til flere passagerfly i JFK foreslår planen, at luftfragtfly i stedet skal flyve til Stewart Airport 100 km. fra Manhattan.

Den 75 år gamle LaGuardia-lufthavn skal have et nyt layout – ligesom der skal komme højhastighedsbåde til passagerer samt en togforbindelse.

De foreløbige planer for forbedringerne af JFK og LaGuardia blev præsenteret af delstaten New Yorks guvernør, Andrew Cuomo, og USA’s vicepræsident Joe Biden. Joe Biden har tidligere betegnet New Yorks indenrigslufthavn LaGuardia som en ”lufthavn fra den 3. verden.” LaGuardia ender ofte i undersøgelser øverst på listen over USA’s værste lufthavne.

Både JFK og LaGuardia ligger i bydelen Queens. Lufthavnen Newark ligger i nabodelstaten New Jersey.

Samlet har de 50.000 medarbejdere.