New York City’s historie på museum

new-york

Mulberry Street, Manhattan, ca. 1900 Photograph by Detroit Publishing Co., Library of Congress Prints and Photographs Division

Den længe ventede permanente udstilling om New York City’s historie – ’New York at Its Core’ – er åbnet på Museum of the City of New York.

Udstillingen har været fem år undervejs og kan nu præsentere den første sammenhængende udstilling omkring de 400 år fra en lille hollandsk landsby til vore dages ’Verdenshovedstad’.

Der er investeret 10,5 millioner dollars i projektet, som udstiller over 400 genstande fra museets egne samlinger suppleret med avancerede interaktive muligheder, som fører de besøgende omkring i alle årene.

New York at Its Core er opdelt i fire temaer – penge, befolkningstæthed, forskellighed og kreativitet – og udstillingen viser, hvorledes disse fire elementer gennem tiden har udviklet byen til, hvad den er i dag.

Museet ligger på Manhattans Fifth Avenue ved 103rd Street.

new-york-2

Mulberry Street, Manhattan, 2015 Photograph by Jeff Chien-Hsing Liao.